Hvem er jeg
Jeg er født i 1963. Uddannet cand.psych fra Københavns Universitet 2009 og autoriseret i 2014.
Jeg har tidligere arbejdet som selvstændig praktiserende psykolog i Store Kongensgade.
Desuden har jeg været ansat i OPUS. Fra 2014 til 2023 har jeg været tilknyttet PPR i Egedal Kommune.
​
Medlem af Dansk Psykologforening.
​
Arbejder efter etiske principper for nordiske psykologer.
​
Jeg har egen klinik i rolige omgivelser på Søndergårds Alle tæt ved Måløv Station og med gode parkeringsmuligheder.
​
Det er nemt at komme til klinikken fra Måløv, Stenløse, Smørum, Værløse, Skovlunde og Ballerup.
Jeg tilbyder en uforpligtende afklarende samtale forud for evt. terapeutisk forløb. Det er også muligt at få onlineterapi.
​
Jeg tager ikke klienter henvist af egen læge, da jeg ikke har ydernummer (aftale med Sygesikringen).
Klinikken er lukket hele juli.

Klinisk psykolog og hypnoterapeut
Angst
Angst er en naturlig del af livet, og alle har perioder, hvor følelsen fylder en del.
Når angsten invaderer ens liv på en måde, der forhindrer en i at leve det liv, man ønsker, kan det være nødvendigt at se nærmere på de bagvedliggende årsager.
Depression
Har man udviklet en moderat til svær depression, vil der som regel være behov for medicinsk behandling. Dette kan dog ikke stå alene, men bør suppleres med samtaler.
Ved lettere depressioner kan terapi stå alene. Det er vigtigt at skelne mellem depression og det at være ked af det p.g.a. udefrakommende omstændigheder som skilsmisse, fyring eller dødsfald i familien.
Personlig Udvikling
Føles livet pludselig meningsløst og svært, eller man står i et vanskeligt dilemma, kan der være behov for sparring og rådgivning.
Måske føler man sig ikke rigtig glad og går i overvejelser om at ændre væsentlige forhold i sit liv. Nogen gange kan det være behjælpeligt at tale med en udenforstående.
Hypnoterapi
Hypnoterapi er en form for dyb afslapning, hvor man kan arbejde med det underbevidste.
Hypnoterapi kan bruges til at bearbejde en følelsesmæssig reaktion på en bestemt hændelse, som er fortrængt. Ved bearbejdning af hændelsen kan hypnosen få os til at genopleve episoden og ændre opfattelsen af den.
En vigtig del af hypnoterapi er, at irrationelle tankemønstre påvirkes kognitivt.
​
Hypnoterapi tilbyde kun som supplerende intervention i forbindelse med længerevarende terapeutiske forløb.
​
Fobier
De fleste mennesker har en eller anden form for fobi.
Som regel lever man fint med dette, men nogle fobier kan påvirke ens liv i en grad, hvor man bliver forhindret i noget man gerne vil.
Fobier kan afhjælpes ved kognitiv træning, samtale og hypnose i en kombination.
Traumer
Et psykisk traume kan indfinde sig som følge af en uventet og chokerende oplevelse. I nogle tilfælde kan sådanne oplevelser føre til posttraumatisk belastningsreaktion
(PTSD) med symptomer som ukontrollerbar panik, fortvivlelse, depression eller aggression i forbindelse med tilsyneladende uskyldige begivenheder.
Selvværd
Når selvværdet er lavt, betyder det, at man ikke tror på, at man er god nok som man er. Man har en grundlæggende følelse af, at man ikke er noget værd og ikke er værd at elske.
​
Mange mennesker, som er både kompetente og velfungerende, har alligevel et mindre godt selvværd.
​
Disse personer kan føle sig utilstrækkelige, uanset, hvor gode deres præstationer er og have svært ved at tage imod anerkendelse, fordi det ikke stemmer med det syn, de har på sig selv.
​
Stress
Stress er de forandringer, der sker i kroppen og i hjernen, når vi belastes indefra af vores følelser og tanker, eller udefra af fx arbejdet.
Forandringerne skyldes stress-hormoner, som udløses, når vi er pressede. Mennesker, der har været udsat for stress i længere tid, kan blive alvorligt syge både fysisk og psykisk.
​